Det fremgår af politiets optagelseskrav, at politiet skal afspejle samfundets sammensætning. Derfor ønsker politiet både kvinder og mænd med dansk eller anden etnisk baggrund som ansøgere til politiuddannelsen. Du behøver ikke at have en bestemt uddannelse for at blive politibetjent, men du skal være moden og have en god portion livserfaring. Jobbet kræver, at du kan håndtere overraskelser, bevare overblikket og handle fornuftigt i uforudsete og omskiftelige situationer.
være fyldt 21 år
være dansk statsborger eller have søgt om dansk statsborgerskab (ansættelse kræver dansk statsborgerskab)
have et godt helbred, en normal hørelse og et almindeligt farvesyn
have kørekort til bil
have en gymnasial uddannelse (STX, HTX, EUX, HHX eller HF), eller
have en erhvervsuddannelse samt mindst tre HF-enkeltfag (dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og samfundsfag på C-niveau) eller
have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de ovenstående uddannelser. Rigspolitiet vil i så fald vurdere dine kompetencer og muligheder for at gennemføre uddannelsen til politibetjent.
har de rette personlige egenskaber og holdninger
er fysisk og psykisk robust og har en rimelig højde
har et normalt syn
er ustraffet og vurderes værdig til den tillid og agtelse, som politijobbet kræver
er studieparat og har gode evner til at lære
har gode analytiske evner
har gode mundtlige kommunikationsevner
er god til at skrive
har et godt kendskab til IT
er en rutineret bilist
er god til at svømme og til at yde førstehjælp
Du skal i øvrigt bestå optagelsesprøverne med tilfredsstillende resultater for at kunne påbegynde politiuddannelsen.
Den fysiske prøve holdes for tiden i København og Århus samme dag som den skriftlige prøve.
PolitiGuiden anbefaler, at du er i god fysisk form allerede, når du afsender din ansøgning. Du kan nemlig blive indkaldt til den fysiske prøve allerede en til to måneder efter, at politiet har modtaget din ansøgning. Læs mere om hvordan du forbereder dig til den fysiske prøve her eller find se et professionelt styrketræningsprogram her.
Formålet med den fysiske prøve er at teste din kondition, din styrke, din hurtighed og din koordinationsevne.
Den fysiske prøve indeholder følgende elementer:
Koordinationsevne og kondition
Fysisk potentiale
Ud over din fysiske præstation vurderes det også, om dit fysiske potentiale gør dig i stand til at gennemgå den fysiske grunduddannelse på Politiskolen med et tilfredsstillende resultat.
Ønsker tips og gode råd til, hvordan du klarer prøven, så klik her for at hente vores gratis guide.
Du bliver bedømt efter 7-trin skalaen i hver øvelse. Du skal min opnår et 2-tal i hver øvelse, for at kunne bestå den fysiske prøve:
Download PolitiGuiden her, hvis du vil vide hvordan man opnår et 10 eller 12-tal.
Den samlede bedømmelse af den fysiske præstation og det fysiske potentiale indgår i den konkrete vurdering af din egnethed til at fortsætte ansættelsesproceduren og ved den endelige afgørelse om, hvem der skal ansættes som politibetjent på prøve.
Det er en god ide, hvis du læser PolitiGuiden godt igennem, så du ved præcis hvilke øvelser du kommer op i, samt hvordan de skal udføres til prøven. Har du yderligere spørgsmål, så tag et kig forbi vores politiforum.
Formålet med prøven er at teste dine færdigheder i dansk, samfundsfag og engelsk. Du får udleveret skriveredskaber og kladdepapir. Det er ikke tilladt at anvende hjælpemidler. Du må således ikke anvende f.eks. lommeregner, retskrivningsordbog, computer eller mobiltelefon.
Både Dansk case og engelsk grammatik bliver bedømt efter den 7-skalaen, hvorefter du skal opnå karakteren 02 eller mere for at bestå.
Den skriftlige prøve består af: Dansk case og engelsk grammatik.
Er du interesseret i løbende at modtage gode råd og opdateringer omkring den skriftlige prøve, så bliv medlem af vores facebook gruppe. Du får også nogle opgavesæt, som er målrettede politiets skriftlige prøve – kvit og frit.
Læs mere om den danske case?
Virker det uoverskueligt?
Så bare rolig – der er hjælp at hente. Start med at downloade vores guide til hvordan du forbereder dig til den fysiske prøve. Du vil automatisk blive tilmeldt vores nyhedsbrev, som løbende giver dig information om både de skriftlige og fysiske prøver. Nyhedsbrevene er derudover fyldt med værdifulde tips og tricks, som har hjulpet hundredevis af unge håbefulde aspiranter.
Holdopgaven holdes for tiden i København og Århus.
Holdopgaven er en samarbejdsøvelse, hvor du er sammen med 5 - 7 andre ansøgere.
Ansøgerne bliver vurderet i punkterne: Initiativ, overblik, selvstændighed, social adfærd og kommunikation. Formålet med holdopgaven er at teste dine samarbejdsevner i forhold til jobbet som politibetjent.
Du bliver vurderet på en skala fra 1 – 5, hvor 1 er ikke egnet, 2 – 4 er egnet og 5 er meget egnet.
Ønsker du at vide mere om holdopgaven og få 3 praktiske råd?
Den afsluttende samtale holdes for tiden i København og Århus.
Ved samtalen møder du et panel bestående af en formand fra Rigspolitiet og en repræsentant fra politidirektørerne samt en repræsentant for Politiforbundet. Formålet med samtalen er at give os et samlet indtryk af dig som person og dine forudsætninger for at gennemføre politiets grunduddannelse. Du bliver vurderet på en skala fra 1 – 5, hvor 1 er ikke egnet, 2-4 er egnet og 5 er meget egnet.
Lær af andres erfaring – bliv medlem af vores facebook gruppe eller besøg vores forum - så er du opdateret!